Alle steder
- ingen steder
Nitten små afsnit om en malers synsmåde

Niels Frank
Af Leif Hjernø


Man har på fransk et begeb, der under betegnelsen "non-lieu" på en flertydig måde siger noget om en tilstand af fravær. I juridisk sammenhæng benyttes den i forbindelse med tiltalefrafald. Niels Frank har brugt betegnelsen som titel på et stort maleri fra 1994, hvoraf et udsnit blev anvendt som omslagsbillede til en smuk tryksag, der blev udgivet i 1997.

"Non-lieu" betyder mere direkte oversat ingenstedsværende. At interessere sig for det, der endnu ikke har fundet sted på en sådan måde at det faktisk kommer til at finde sted, det kan være en malers opgave. At gøre det hidtil usete synligt er et lang stykke af god kunsts målsætning. At kunne se noget også der, hvor himmel og jord går i èt kan være sagen.

Niels Frank bruger undervejs i en samtale udtrykket "non-lieu" også om en billedmæssig fortabelse. At noget kan fortabe sig i det uendelige og alligevel lade sig markere med en horisontlinie, eller det der liner, er ne ældgammel billedmagererfaring. Vi kan pege et punkt ud og tale meningsfyldt om et perspektivisk forsvindingspunk. Se dèr er det - og så alligevel ikke!

Tingene finder sted, uanset om vi vil vide af dem eller ej. Alle steder er til, også selv om vi ingen steder kommer. Kun i vore egne billeduniverser kan vi være allestedsnærværende. Kun dèr kan vi overkomme det uoverskuelige og overskue det uoverkommelige. Fra- og tilvalg bliver i sig selv en del af fremgangsmåden. Også ved ikke at vælge har man valgt.

Sådanne iagttagelser - der kan veksle mellem at være dybsindige og helt banale - Bygger Niels Franks billeder på og giver derfor i sig selv anledning til. De har at gøre med at sanse og samle for siden at bearbejde og demonstrere. Der registreres og fotograferes, snart i frøperspektiv, snart i fugleperspektiv. Snart mikroskopisk, snart makroskopisk og snart teleskopisk.

Det kan være en snegls glinsende slimspor. Det kan være sivblade. der som seismografer tegner vindspor. Og det kan være bælgebræmmers slyngninger. En umærkelig bevægthed fastholdes. Blæsten fanges ind og et ocean får trukket sin håndbremse. Om det så er kaffepigment g madkulør, så kan begge dele danne en tegnings geologiske sedimenter.

Som bundfald, bærme og opslemmede aflejringer, som fine lag-på-lag-laveringer eller som groft afskrabede spor af paletkniv finder billederne sted. På udstillingens vidt forskellige vægge ses resultaterne af den samme intense søgen efter nye anvendelsesmuligheder for naturgiven strukture. Og det hvad enten der er tale om kratværk, grenværk eller murværk.

Udsigter og indsigter. Skyformationer og snelandskaber. Det små i det store og omvendt. Det kan være det frie udsyn fre flyvinduer over sibiriske tundralandskaber. Søspejlinger af form som vandfyldte månekratere. Det kan være hæmmede indblik i parisiske forretningsruder. De kridtede ruder lyser hvidt af fikserede roterende bevægelser.

Elementerne, vand , ild, luft og jord, kaster farve af sig gennem kameraaoptiks smalle blændeåbninger. Indgydelser fra Hanklits masive jord-linier, som gigantiske urgamle fingeraftryk, veksler med fotofilmens optagne, rundede fladebølger af sæbeboblers sitrende iriseringer. Sand og ler, fluevinger og frø af mælkebøtter.

Der arbejdes udfra fotografiske dobbelteksponeringer og med virkningerne af det sammenfald, der finder sted, når diapositiver dækker hinanden. Gennemskinnelige efteker gør tilskuere til gennemskuere. Fordybelser under arbejdet anskueliggøres af tidligere stadiers spor. Hist og her en malerisk hudløshed, når ukorrigerede strøg lades alene.

Der rettes ikke i ordinær forstand. Der suppleres, afdækkes og forstærkes. Med brede pensler og oliemaling, oliekridt og oliepastel, blyant og gouache males, tværes, tegnes, pensles og ridses indtryk og udtryk op. Arbejdsgangens teknik gør sig gældende som motiv i sig selv. Oplevelsen er udgangspunktet, synsmåderne gengives i fremgangsmåden.

Lærreder og papirark danner emnernes fysiske rektangulere begrænsninger. Men panoramaer, udsigter og spejlinger af himmel og hav udvider sig bagom rammerne, der på den m åde får karakter af portåbninger eller dørkarme omkring udveje til husets gårdsplads, til Geilo i Norges fjelde, eller til Spaniens Sierra Nevada.

Eller jorden rundt til Japan. En genopdagelsesrejse til erfaringer af en sort farves relativitet. Malerlærreder bliver til forevisningsfeldter for grafiske film af ubevidste landskaber. Sindets røntgenbilleder træder frem efter langtidsbelysning af klodelokaliteter i ti kilometers flyvehøjde over Uralbjergene eller eftergrødisens genskind i knæhøjde.

Asiatisk sans for enkelthed og sparsom udnyttelse af virkemidlerne lader sig kombinere med ekspressiv skandinavisk spontanitet. Af og til er der tilløb til kaligrafisk hurtigtegning uden dog at søge bogstavernes lighedstegn. Hele tiden er temperamentet foran, eftertanken kan så senere blande sig med laserende, dækhvide penselstrøg.

Spidse blade af tagrør og vissen marehalm i sandgule klitter bliver til stregtegninger tilsat grafirpulver eller støvede lerfarver. Strandbilleder med gråt i blåt og gullig skydramatik voldsomt trukket op henover kratbevoksninger. Oprusket og forvredent. Eller summende livfuldt efterlys af vitale glimt af erantis og forårsturbolent løvgrønt.

Og så er der endelig også de musikalske indslag. "Espansiva" med de vanskelige orange og cinnoberrøde anslag. Aftenrødmen bag silende uberørte nedløb af det tyndeste farveoverskud. Vekselvirkninger mellem komplementære, horisontale, fede drag af dybt klingende oliefarver. Flerstemmig kontrapunktisk korværk i flere synsretninger over lærred af hør.

Høreværker på hør. Sådan kan det klinge i vinterlig afstemte nuancer. Landskaber i lange, sejt udtrukne, vandrette træk som langttrukne toner eller bredt anslåede akkorder. Horisontale forsvindingslinier. Ude i virkeligheden er det buede flader der drejer væk og ned dèr langt borte. En kombination af uendelighedsværdier og herlighedsværdier fastholdes.

Alle steder - ingen steder. Man har som nævnt et begreb, der under betegnelsen "non-lieu" på en måde siger noget om en tilstand af fravær. I juridisk sammenhæng benyttes den i forbindelse med tiltalefrafald. Niels Franks billeder byder sig til og kan finde sted hvor som helst - næsten.