Et temperament søger sit landskab
Af maleren Finn Have (uddrag af ferniseringstale)

Trods det tilsyneladende abstrakte udtryk, er det oplevelsen af naturen, der er udgangspunktet og indholdet i Niels Franks naturabstraktioner.
Han skrev i1982 iforbindelse med kunstnergruppen Labyrints udstilling: "billederne er min oplevelse af natur: lys - farver - bevægelse - blade - jord - græs - himmel - vejr - vind, uden jeg derfor behandler emnet "naturalistisk".
Det er ikke min hensigt at lave billeder, der umiddelbart skal kunne genkendes i et landskab el. lign.
Jeg vil hellere prøve at frigøre mig fra motivet og male løs, for på den måde at formidle de indtryk, som for mig er fællesnævner for oplevelsen".

Siden 1980 har han deltaget i flere gruppesammenhænge, og har her haft et forum, hvor tanker og idéer er blevet afprøvet, som led i en personlig udvikling, der resulterer i erkendelsen af at maleriet/billedet er det primærer, og at de kunstneriske bæredygtige resultater kommer med den ensomme, stædige kamp med billedet.
Der er en tid til at tale, og en tid til at handle.
Niels Frank maler ikke sine billeder foran motivet, men frigør dem fra det umiddelbart synlige. Oplevelserne skal bundfælde sig, før arbejdet med efterbillederne kan finde sted. (Efterbilleder her forstået, som det, der står tilbage, når oplevelsen har bundfældet sig, og den personlige bearbejdelse har fundet sted)

For at få noget ud af billederne, må vi som tilskuere være aktive medspillere. Billederne er ikke fastlåste, men dynamiske billeder der kræver tid, engagament og indlevelse.
Nogle stikord omkring billederne kunne være: strukturelle kradserier, dynamik, energi og bevægelse i et billedrum, skabt først og fremmest ved farvernes gensidige påvirkning.
Farverne er stedernes farver, samtidig med de er "almene farver".
For Niels er de gule farver, de grønne farver, de blå farver: sandet, vegetationen, himlen og havet.
Men farverne er også andet. De er personen, Niels. Hvis man ser på strandbillederne, så er Niels Frank for mig det blå i billederne:

Han er i himlen, han er himlen.
Han er i havet, han er havet.
Han er i blæsten, han er blæsten.

Et temperament søger sit landskab, og bliver ved med det!